Juleaften er det jo primært børnene der får gaver, og efter at have haft fem år til at vænne mig til det i (og næsten har affundet mig med det), nyder jeg at se børnenes glæde, når de pakker gaver op. Bastian på to år "peakede" virkelig i år. Var helt i hopla, blev vildt begejstret for hver en gave og undersøgte og legede troligt med hver enkelt.
Jeg synes selv jeg har en god aftale med min kære gemal. Aftalen lyder på "ingen gaver til hinanden i år", men alligevel gav han mig som altid fine gaver (og indrømmet; var jo nok blevet en smule skuffet, hvis han havde overholdt aftalen). Jeg fik lækre lilla Nike Free sko, som fødderne virkelig smiler i. OG et skønt gavekort til en af mine favourite-shops www.ting-shop.dk, som jeg GLÆDER mig til at bruge. De har jo både lækre smykker og totalt uundværlige, sjove og skæve ting til hjemmet.
Af børnene fik vi også dejlige, hjemmelavede gaver, som der hører sig til.
Lucca havde lavet en fin uro af træ og perler, som allerede er kommet op at hænge. Og Bastian havde lavet både en lysestage og en bordskåner til os. Den fine nissepige med Luccas ansigt på, er til-og-fra kortet fra hendes gave til os, som jeg synes er rigtig sød.
Nu skal jeg arbejde et par dage, hvorefter jeg atter har fri med familien og jeg har allerede en plan eller to til lidt kreative sysler;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar