søndag den 15. januar 2012

Søndagsprojekt

Tjaa, havde egentlig en date med det nye Alt for damerne og sofaen, når Bastian skulle sove til middag i dag, men endte med at brænde dem af, sofaen og Alt for damerne...
Jeg har længe tænkt, at nu skal jeg have lavet de sættekasser til børnene og papir og tapet er for længst indkøbt. På det seneste er lucca sågar begyndt at spørge, hvornår hun får en STOR sættekasse istedet for den lille fra SG, som hun før havde.
Fredag købte jeg en stor sættekasse, som var ubehandlet. Og jo, det tog siiiindssygt lang tid at male alle de små rum! Malede første omgang fredag aften og anden omgang i går. Så i dag endte det så med at blive tid til det sjove, at klippe og klistre papir i alle rummene. En uventet udfordring var dog, at sættekassens rum nogle steder var lidt skæve med op til flere mm forskel i bund og top af rummet, men den udfordring klarede jeg også.






Så er alle stykker klippet til og skal limes i rummene


Det færdige resultat


En blanding af tapet, papir og gavepapir fra Småfolk, Hollys, Rie Elise Larsen, SG og Tiger mm.


Bastians mindre udgave fra SG med "rater" (pirater, som han synes er SÅ seje), biler, edderkopper og robotter


Det færdige resultat.
Så når faren i huset vender hjem fra skiferie på onsdag, så er vi tre styk, der meget utålmodigt vil vente på, at han får kasserne hængt op på værelserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar