søndag den 10. juni 2012
Jeg er en Sugarmama
Eller en meget sød-tandet pige, som ærligt indrømmer min afhængighed af og kærlighed til slik, - og især chokolade!
Chokolade har mange kvaliteter: Man opnår en umiddelbar lykkefølelse umiddelbart efter indtagelse, ja til tider kan man jo ligefrem føle sig helt HØJ af chokolade.
Det mætter egentlig også, - i hvert fald for en stund.
Hvis man indtager rigeligt, så får man helt automatisk på sigt en dejlig, blød krop.
Men den bløde krop er nok ikke sådan at stræbe efter alligevel...
Skisme træls og fristende, at slik og chokolade er så billigt i Tyskland, hvor vi lige har været i weekenden. Vi er dælme kommet hjem med mange kilo slik til næsten forærings-priser, i hvert fald i forhold til priserne herhjemme.
Heldigvis for mig og min krops figur, har gemalen og jeg lagt den strategi, at størstedelen af den købte chokolade, er chokolade med fyld jeg ikke kan lide, hvorfor gemalen dermed har en (lille) chance for også at få noget.
Men er ikke nemt at være fanget i min krop, når chokoladen jo ligefrem kalder højlydt på mig efter arbejde, allerede inden jeg har fået låst døren op. Ih altså, nå!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar