Viser opslag med etiketten retrosengetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten retrosengetøj. Vis alle opslag

torsdag den 22. marts 2012

Styr på nøglerne

Jeg har rigtigt mange mere eller mindre uundværlige ting i min taske, hvorfor mine nøgler ALTID er væk, når jeg skal bruge dem. Det er nytteløst at rydde op, for efter kort tid roder tasken igen med sutter, læbepomader, gajolpakker, hagesmæk, tyggegummi, lim (altid godt at have lim med til løse øreringe), diverse bon´er (i håbet om, at NU skal jeg holde lidt styr på økonomien), gamle madpakker plus alt det løse.
Derfor er løsningen en nøglesnor! Ikke just tiltængt som hængende rundt om halsen, men den lange snor i tasken gør, at jeg altid hurtigt kan finde nøglerne. Smart, smart. Og Martin undgår fremover unødig skæld ud over, at han har smidt nøglerne væk, for derefter at kunne konstatere, at de ligger godt gemt i tasken min....



Syet i lilla retro-stof med gul kontrastbånd bagpå.

mandag den 19. marts 2012

Som de dog yngler

De er nogle forårskåde nogen, de svaler vi har herhjemme. De yngler og formerer sig helt vildt. Fra at have haft først tre Liebe porcelænssvaler på væggen, som så blev til fire og dernæst seks, har de ydermere forvandlet sig til gensplejsede svaler i stof, som dermed er mere børnevenlige og knapt så skrøbelige.



Lucca har fået fire søde svaler på væggen på sin hyggelige hems. De er opsat med dobbeltklæbende tape, som hverken ødelægger væg eller svale.



Bastian har også fået et par stykker i drengefarvet retro-stof.
Jeg blev inspireret til svalerne her, som linkede til et link, som linkede videre til et tredje.

lørdag den 17. marts 2012

Dagens høst



Søster Lagkage og jeg var i dag på jagt efter genbrugs-guld, - meeen mindre kunne også gøre det. Jeg fandt et sødt lilla dynebetræk og en rulle gammel 70´er tapet med et flot mønster i kobber-brun, sølv-grå og lyseblå farver, indeholdende hele 12 meter til blot 25 kr. Jeg har ikke lige umiddelbart nogle idéer om, hvor tapet skal bruges, men til den pris kan det blive gemt til den rette idé opstår.





Til den lille mand i huset fandt jeg en fin Krea garage/p-hus i træ med elevator, rampe og tankstation i den obligatoriske røde institutionsfarve. Lækker kvalitet og Bastian tog den straks i brug. 40 kr kostede den. Så jeg er egentlig ganske godt tilfreds med dagens høst.

fredag den 9. marts 2012

Min (genbrugs)pusher har gjort det igen!

Hun har skaffet mig en masse stoffer! Ikke af de hårde slags, men fedt retro sengetøj. Hele tre lækre sæt lå og ventede på mig, da jeg mødte på arbejde i morges.

fredag den 2. marts 2012

Genbrugspusher

Jeg har en kollega, der ynder at konsultere genbrugsbutikker og ofte liiige har fundet noget, hun mener jeg kan bruge. I går kom min genbrugspusher så med et styks fin dynebetræk, hun havde købt til en flad 10'er. Lækkert og sødt af hende. Mere af den slags, tak! :-o