Lagersalgs-psykologi

Foråret byder altid på en masse skønne lagersalg.

Jeg ææælsker lagersalg - og så alligevel ikke.

En masse følelser og forsvarsmekanismer er på spil, når vi kvinder drager på lagersalg. For mit vedkommende er den primære forsvarsmekanisme jo nok fortrængning i forhold til økonomien. Jeg er enormt god til at fortrænge, hvor mange penge jeg egentlig har brugt. Og også enormt god til at overbevise mig selv om, at jeg faktisk ikke kan leve uden tøjet/genstanden. Jeg kan endda gå så vidt som til at regrediere bare en anelse, når Finansministeren (læs: gemalen) spørger ind til, om det nu vitterligt var nødvendigt med alle de indkøb. Samtidig kan jeg også tage mig selv i (nogle få gange) at rationalisere ved at tænke "jeg bliver jo alligevel ikke lykkeligere af at købe de her ting etc." (desværre oftest først når jeg HAR købt tøjet/genstanden). Jeg identificerer mig ret så meget med de andre købehungrende kvindemennesker, når jeg er desperat, stresset og i tvivl om, fx hvilken farve pude, der er flottest og derfor kan vælge farven, som de fleste andre har valgt - for de ser ud til at have "styr på det" :-)

Lagersalg er derfor for mig indbegrebet af ambivalens:

1. Jeg vil meget gerne gøre nogle fede kup.
2. Men jeg har ikke rigtigt nogen penge at bruge
3. Hvad nu hvis jeg går glip af noget og alle andre får købt billige, fede ting?
4. Jeg kan godt lide den dejlige følelse af at have sparet "ræddi" mange penge.
5. Jeg hader desperate, egoistiske og købehungrende kvinder til lagersalg - men er selv lige sådan.
6. Jeg gribes af stemingen, får købt noget jeg egentlig ikke har brug for, ej heller råd til.
7. Irritation og stress over alle de andre mennesker, som tager MINE ting.

Konklusion: Jeg fortsat ææælsker lagersalg - og så alligevel ikke. Og at "ude af øje er ude af sind" er ganske sandt, da det faktisk er lykkedes mig at blive væk fra både Katvig lagersalg og Børnebazar denne weekend, og jeg egentlig har det ok med det.

I onsdags bevægede jeg mig til HAY lagersalget i Horsens. Havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der ville være SÅ mange, mange hundrede mennesker i kø. Jeg var klar til at opgive missionen da jeg så køen, men først efter en time i køen uden at rykke alverden, fik jeg overtalt veninden min til at springe ud af køen og istedet vende tilbage nogle timer senere. En time inden lukketid kunne vi gå lige ind i den ret så tomme hal, som bar tydeligt præg af, at købehungrende kvinder (og mænd!) havde ribbet de fleste kasser. Jeg holdt mig i skindet og nøjedes med et stort sort/gråt sengetæppe, som jeg havde sagt hjemmefra, at jeg gerne ville erhverve mig. Og er ret så stolt over, at jeg kunne nøjes med det. Mine hænder havde grebet en mørkegrøn pude (den eneste farve der var tilbage), men min fornuft fik mig overbevist om, at farven ikke var så pæn til min sofa, hvorfor jeg meget modent lagde puden tilbage igen og er ret så stolt herved ;-)

Mit nye, fine sengetæppe til. Det eneste jeg fik købt på lagersalget. Ville som de fleste andre da gerne have haft fingrene i et Pinocchio-tæppe, forskellige puder etc., men da min tålmodighed (og pengepung) ikke rakte dertil, er jeg godt tilfreds med "kun" at have fået et nyt sengetæppe og blot brugt 300 kr.