Nå, men dagens genbrugshøst var lille, men meget god. Højdepunktet var for børnene klart hver deres blokfløjte, som der nu flittigt "spilles" på. Den skal de nok få glæde af - og vi andre hovedpine...
Jeg fandt lidt stof, bl.a. 1,5 * 1,5 meter råhvid med sorte striber, som vist skal forvandles til sommer-skirts til Lucca. Og 1 * 3 meter lys lilla i kraftig kvalitet. Helt perfekt som baggrund til nogle baby patchworktæpper, som jeg snart vil sy. Begge dele for kr. 20,- i alt.
Og slutteligt fandt jeg to fine Antoni platter fra B&G med en ballerina og en soldat på, i perfekt stand til blot 25,- pr styk. Billigt og de er så søde. Enten skal de hænge på vores billedvæg i soveværelset, eller også skal de hænge på børnenes værelser.
Jeg googlede straks Antoni platter, da jeg kom hjem og kunne glædeligt konstatere, at de sælges for mellem kr. 75,- til 204,- på nettet.
Ps: Fik IKKE ryddet op i krea-værelset i dag, som planlagt (men lidt frygtet). Godt at gemalen ikke læser bloggen;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar