I samme ombæring vil jeg vise et udpluk af loppefundene, jeg ellers har erhvervet mig henover sommerens genbrugs-besøg.
Dagens høst på Ingerslev marked:
- En gammel kugleramme fra Brio (til Lucca´s regne-træning, når de ti fingre ikke rækker) til 35 kr.
- Sengetøj i voksenstørrelse til 40 kr.
- 3 stk. fade til 50 kr. Det vil sige, at min veninde og jeg købte et sæt med seks fade til deling, til blot 100 kr.
- En lækker hæklet koksgrå poncho.
- Det fineste tørklæde fra MOST til blot 15 kr.
- En helt ny pung/clutc fra Mimic Cph til 100 kr.
- Mælkedrengestribede bukser til Bastian fra Trousers til 25 kt.
Jeg synes egentlig det er slemt fint, det nye sengetøj. Og i rigtig fin stand, faktisk.
Det fine, og dejligt store turkise tørklæde med stjerner fra MOST ved jeg, at jeg bliver rigtigt glad for. Og så til 15 kr.!
En ny clutch i lækker blød skind, med plads til mobil, nøgler etc.
Mønstret på fadene er så fint, synes jeg.
Det mindste fad er kommet ind på min nymalede kommode i soveværelset, med lidt smykker på.
Lidt loppefund fra den lokale genbrugsbutik. En ny stak tallerkner, (endnu) et fint fad, glas til min damesnaps og smørebrikker.
Vi spiser mange rugbrødsmadder hos os, eller mellemmadder, som man vel sagde, da smørebrikkerne blev lavet. De er super fine og praktiske og vi bruger dem dagligt.
Lidt nye bøger, til ingen penge. Den røde Fødslen fra 1977, er altså lidt sjov at kigge og læse i. Dels fødselsbillederne (som jo ikke ikke ændrer sig med tiden, - en fødsel er jo en fødsel), men også de meget sjove frisurer, sygeplejerskeuniformer etc. fra 1960-1970´erne, men i særdeleshed også teksten. Fx: selv med vore dages diagnostik-niveau sker det ikke sjældent - nemlig i halvdelen af tilfældene - at man først i sidste øjeblik, når ét barn allerede er født, konstaterer, at endnu ét er på vej. Eller at man ganske nymodens lader barn og moder være tæt sammen efter fødslen, enten med en væg imellem i to naboværelser eller enddog med senge ved siden af hinanden.
Sjovt at læse, hvordan tiderne har ændret sig på 35 år.
Lidt nyt stof/sengetøj og et kæmpe nyt uldtæppe til blot 30 kr. Uldtæppet agter jeg at bruge til uldpuderne á la dem fra HAY, da uld jo koster spidsen af en jetjager.
En totalt uundværlig taske til mit totalt uundværlig glattejern til kufferten, når jeg skal på ferie, til 7 kr. Og en Bjørn Wiinblad platte til 10 kr.
Lidt gratis genbrugsguld fra min kollega/genbrugspusher; 3 sæt sengetøj og 20 Sonja tallerkner.
En nederdel til 15 kr., som i skrivende stund er ved at blive en nederdel til Lucca.
Summa summarum, en ret så udbytterig sommer og jeg er slemt tilfreds.
Hold da op nogle fine fund, måske man skulle overveje at starte bilen op engang(0:
SvarSletDet er da også det rene guld du har fået skrabt til dig :-):-) og tak for en dejlig formiddag, er også slemt tilfreds med mine fund :-)
SvarSletDet kan klart anbefales! Har kun været der to gange indtil videre, men begge gange har været en succes.
SvarSletEn masse fine gamle og nye ting samlet, som sælges af helt almindelige mennesker, uden alt for mange "rigtige kræmmere", der ved, hvad tingene skal koste.
Lækker blog - må lige melde mig som fast læser.
SvarSletSælger du dine øreringe på bestilling? For de er altså fine!
Kh Lene
Hov, havde slet ikke set du havde skrevet her, Lene;-)
SvarSletMen ja, sælger gerne på bestilling;-)